Hvad er debet og kredit?

Debet og kredit angiver hver sin side af balancen og resultatopgørelsen i det dobbelte bogholderi og bruges til bogføring af virksomhedens økonomiske posteringer.

Debet og kredit er nok de mest benyttede ord i regnskabet.
Og nogle de ord der er af størst betydning, men samtidig er de nok også de vanskeligste at forstå som nybegynder.

Men lad os tage et kig på dem, og lære at forstå dem.

Selvom debet og kredit er to ord, hænger de altid sammen i et regnskab. Man kan ikke have en debet uden også have en kredit, og omvendt.

Hedder det debet eller debit?

Man kan bruge begge stavemåder. Debet med ”e” er dog mest korrekt at bruge på dansk, mens debit er det samme ord bare på engelsk.
Det er dog blevet mere normalt også at bruge det engelske ord og den engelske stavemåde.

Kredit vs. debet

Det kan være svært at finde hoved og hale i debet og kredit.
De to er udtryk for hver sin side i en balance og resultatopgørelse.

Mens debet er den positive side i en balance, er kredit altså den negative side.
I balancen forholder det sig sådan, at passiverne tilknyttes en kreditsaldo, og aktiverne en debetsaldo.
For resultatopgørelsen gælder, at omkostningerne har en debetsaldo, mens omsætningen har en kreditsaldo.
Debet og kredit kan ikke stilles firkantet op i et plus- og minus-regnestykke.
Men de afhænger af, hvilken konto der er tale om.
Har du ikke styr på det, kan der hurtigt komme rod i regnskabet, og du kommer måske til at debitere eller kreditere forkert.

Forvirret det blev jeg i starten, men når man først har lært det er det ikke så svært.
Lad mig prøve at forklare det, men først lige et par grundlæggende ting, der skal på plads inden.

Kontoplan.

Alle virksomheder der føre regnskab har det man kalder en kontoplan.
I kontoplanen er der en masse forskellige konti, ikke fysiske kontoer ligesom den i banken, men visuelle kontoer så man har et overblik over hvor virksomheden har bundet pengene.
Alle kontoplaner er forskellige, men de har alle nogle kontoer tilfældes.

• Omsætning (indtægter)
• Omkostninger (udgifter)
• aktiver (værdierne)
• passiver (gældsposterne)
• balancen (øjebliksbillede af virksomhedens værdier)
• Resultatopgørelse (driftsregnskab)

Kontotyper.

Når man snakker om kontotyper i et rengskab, fortæller det hvilken saldo type det er.

• Debetsaldo.
• Kreditsaldo.

Når man bogføre i sit regnskab, er det vigtigt at vide hvilke kontype man bogfør i.

Det er her man kan få store problemer i sit regnskab, hvis man bogføre forkert.

Normalt vil man jo sige at skal man tilføre penge til en konto, vil man debitere kontoen, og kreditere hvis man skal trække penge ud.

Men sådan fungere det ikke i et regnskab, fordi hver konto har sin egen kontotype, og derved også sin egen saldotype.

For konti med en debetsaldo gælder

• Saldoen stiger ved at debitere kontoen
• Saldoen falder ved at kreditere kontoen

For konti med en kreditsaldo gælder

• Saldoen stiger ved at kreditere kontoen
• Saldoen falder ved at debitere kontoen

Ifølge det dobbelte bogholderis princip skal der altid debiteres og krediteres lige store beløb.

Jeg arbejder på at lave en ny sektion, hvor jeg vil prøve at forklare hvordan man laver regnskab og bogføre, med en masse eksempler på hvordan det fungere.
Man er meget velkommen til at stille konkrete spørgsmål.